Konfirmandklubben er et tilbud til alle unge i området, i og omkring Urbanplanen på Amager. Konfirmandklubben er styret af tidligere konfirmander fra Solvang Kirke.
Hvert år, inviteres de nye konfirmander i kirken, på en lejr der er obligatorisk i deres undervisning, hvor deres sammenhold styrkes + at de får kendskab til Konfirmandklubben eller ”Konfi’klubben”, som den i daglig tale kaldes.
Det er gratis at deltage i Konfi’klubben. Vi ønsker at give vores brugere gode etiske og moralske kompetencer med videre i livet.
En Klub aften, ser således ud: Vi mødes Torsdag aften, (kun afbrudt af ferier og helligdage). En klub aften varer fra Kl. 19:00 -21:30. I den tid har vi en aktivitet eller flere, dette kan være; Fodbold, rundbold, singstar, guitar hero, wellness aften, Koncert, cafe aften, casino aften, etc. Hver aften slutter af med en ”Andagt”, som er en kortvarig beretning fra Biblen eller et vidnesbyrd, dette efterfulgt af at bedemøde, hvor at vi beder for hinanden.
Vore nuværende brugere, ser konfi’klubben som et fristed hvor de er fri for dagligdagens stress og jag, et sted hvor de 100% kan få lov at være sig selv.
Konfi’klubben er Styret af frivillige medarbejdere, dvs. at vi ingen løn får, for vores arbejde. Dette kan tydeligt mærkes på de arrangementer der bliver afholdt, da vi alle giver 112% af os selv.
Er du som forældre, interesseret i at snakke med en leder ang. Klubben eller noget andet, Brug da vores kontaktformular, som du finder under siden, ”Kontakt”.